I en verden domineret af højtråbende typer som Donald Trump kan det virke som om, at det at lytte slet ikke har nogen værdi. Så hvorfor egentlig gøre sig besværet?

 

Værdien af at lytte skal man ikke kigge længe rundt efter. Du kan finde nye perspektiver, dybere meninger og generelt skabe empati ved at lytte lidt mere til folk. Desuden kan det også hjælpe en, synes jeg sådan helt personligt, til at huske, at man ikke er jordens epicenter. Lignende holdninger kan spores helt tilbage til de gamle grækere.

 

Stoikerne mente, at det var bedre at falde over sine egne fødder end over ens tunge. Sagt på nudansk kan det vel opsummeres til, at du skal holde din kæft, hvis du ikke har noget fornuftigt at sige. Og måske kan den tages lidt videre. For hvad ville der ske, hvis vi lod andre tale først – også når vi føler, vi har løsningen?

 

Det har Simon Sinek svaret på, leveret igennem en anekdote af rang. I et af sine mange foredrag fortæller han historien om det typiske møde. Mødet hvor vi alle sætter os sammen, og personen med den flotteste titel starter med at sige “jeg synes x.” Herefter fortsætter vi med vice-flot titel for til sidst, efter fem meninger, at nå til praktikanten. Du kan være helt sikker på, siger Sinek, at ingen fortæller deres ærlige mening, for hvorfor skulle de? Der er allerede meldt ud fra højeste geled, hvad der skal synes.

 

Der er altså her et nemt og billigt trick til det der lytning, nemlig at snakke sidst. Tror du, at du har svaret? Så klap hesten cowboy og vent! Hvis du har det objektivt bedste svar, så tager det vel ingen skade af at blive gemt til sidst?

 

Et andet godt forslag til forbedring i lytteprocessen er inspireret af Toyotas produktionsproces fra 1950. Det er en metode, som bruges til at få større indsigt i f.eks. underliggende motivation hos en medarbejder eller en kunde. Eller til at finde ud af hvorfor et problem opstod, så man kan undgå, at det sker igen. Metoden kaldes “The Five Why’s” og behøves nærmest ingen forklaring, men lad mig nu alligevel. De fem hvorfor’er, som det må hedde på perfekt dansk, er en måde at holde sig selv op på at spørge i dybden.

 

1. Du vil gerne starte en virksomhed – hvorfor?
2. Så jeg får mere kontrol over, hvordan jeg bruger min tid. – Hvorfor vil du gerne have det?
3. Så kan jeg få mere fleksibilitet i mit liv. – Hvorfor vil du gerne have det?
4. Så jeg kan arbejde lidt mere hjemme – Hvorfor er det vigtigt?
5. Så jeg kan bruge tid sammen med min familie – Hvorfor er det en prioritet?
6. Fordi min familie er det vigtigste for mig, og jeg forsømmer dem med mit nuværende arbejde.

 

Man kan skrive et længere blogindlæg om, hvorvidt det er en god beslutning at starte virksomhed for at se sin familie mere, men pointen er, at vi har fundet en underliggende motivation, som vi ikke havde kendt, hvis vi ikke havde lyttet. Hvis vi ikke havde været oprigtigt interesserede i at forstå problematikken eller personen, vi samtalede med.

 

Det at lytte og spørge undrende synes simpelt, men er i praksis svært at efterleve. Vi er vant til at stå frem og råbe op, men hvis vi skal have de bedste løsninger og forstå vores medmennesker bedre, må vi prøve at lytte, holde vores kæft og og ytre et tålmodigt “hvorfor?” Vi lyttes.