Oulipo Horoskoper

Hvis du er pisse ligeglad med de få tanker jeg har lagt bag, så bare klik på billedet og få dig et auto-genereret horoskop. Ellers læs videre.

Efter at have færdiggjort Stine Pilgaards bog “Lejlighedssange” (en bog som du burde læse til sommer,) blev jeg vildt inspireret.

Jeg blev både fyldt med lyst til at forfatte og lege med ordene. Lyst til at læse endnu mere og især af Stine. Og lyst til at kombinere min tidligere kærlighed til Oulipo med hendes fortryllende horoskoper. Ser du, i bogen skriver Stine horoskoper for hvert “kapital”. Et horoskop for hver måned, i et år. De er herlige, skønne, komiske og spot on på samme tid. De er ironi og sarkasme på vers, jeg elsker alt ved det. Til tider virker de også lidt tilfældige, noget som fik mig til at tænke på den struktureret tilfældighed opnået gennem Oulipo.

Forsimplet fortalt går Oulipo ud på, at lave systemer der fordrer tilfældighed, og på den måde at “skabe” litteratur.

Således har jeg lavet en hjemmeside, som tilfældigt sammensætter 10 x 10 stykker tekst, til et horoskop.

Det er et eksperiment og altså ikke mit forsøg på at blive forfatter. Tag det eller lad vær’.

http://philipjensen.dk/OlipoHoroskop/