Pinc – Vi bygger film

I 1999 fik mig og min kammerat Peter et kamera. Ikke et hvilket som helst kamera, et som kunne optage videofilm. Det brugte vi meget sparsomt, men det blev dog til lidt film. Alt fra stopmotion i modellervoks, live-action (stuntfilm i baghaven) til frag-movies i Counter-Strike.

Peter og Philip og det naturlige valg var således at starte P. Incorporated, kort P.inc Nogen storhedstid blev det vist aldrig til, men vi hyggede os meget og måtte, da skolen “tog fat” lægge projektet på hylden. Dog ikke før vi i 9. klasse lavede en animationspræsentation, hvor vi live interviewede vores egne karakterer.

Fast forward til 2016. Jeg har fjernet punktummet og lancerer nu Pinc. Mit eget lille bureau, som laver alt indenfor film og grafik. Med andre ord, vi bygger film.